Høringsvar til kommunens UPS

Enhedslistens kommentarer til udkastet til Udviklings- og Plan Strategi (Kommunens vision)

  • Vi værdsætter det optimistiske mål, som sættes i Udviklings-og Planstrategien. At ville være Danmarks bedste sted at bo for børn er en god ambition, som vi kan bakke op om. Og det mener vi er et mål, som Sorø kommune kan ramme.
  • Men det kræver at vi tør gå i gang med at udforme et konkret bud på en børnepolitik. Der findes rigtig mange lavpraktiske problemstillinger, der skal findes løsninger på. Her er vi lidt bange for at visionen kan risikere at flyve fra os.
  • F.eks. er gode daginstitutioner ikke det samme som store daginstitutioner. Det antydes et sted i teksten. Vi mener at der bestemt ingen automatik er i det, at være en god daginstitution er noget der skal arbejdes med. Og små institutioner kan sagtens være rigtig gode. Vi mener der skal være både små og store institutioner, fordi deres forskellighed kan give forskellige gode kvaliteter.
  • Det er rigtig godt at prioritere at skolerne skal samarbejde med vores museer og andre professionelle kunstudøver miljøer. Og at der skal være plads til at tage klassen med en tur rundt om en af søerne – og alt det andet udadrettede.
  • Når Sorøs omdømme skal styrkes kommer vores rige kultur i spil. Det er vi enige i. Dog mener vi at det er vigtigt at sætte en grænse for hvad kulturen skal trække. Den må ikke spændes for hårdt for, hvis den skal tjene et bestemt formål mister den sin kraft. Kultur trives bedst, når den er et mål i sig selv.
  • Det stigende antal ældre nævnes som en svaghed. Men det er ikke en specifik svaghed for Sorø kommune, det er et landsdækkende vilkår. I stedet for at opfatte de flere ældre som en svaghed, så kunne man ligeså godt regne dem for en styrke. Mange ældre trækker jo aldrig på nogen service fra kommunekassen. De mange friske ældre udgør da givetvis også grundstammen i de mange frivillige, som netop tiltænkes en rolle i opretholdelsen af velfærden generelt.
  • Enhedslisten så gerne at ordet fællesskab indgik mere, f.eks. når måden, som det gøres på skal beskrives. Velfærdsudviklingen må ikke kun komme til at handle om hardcore ting som skoler, veje og hjemmepleje. Men også om opmærksomhed på de, som ingen andre har til at fiske sig op, når der er problemer. Altså et tilbud om fællesskab.
  • Fællesskab kunne også nævnes i forbindelse med omtalen af de frivillige. Især i samarbejdet med de mange foreninger, som leverer så meget positiv energi og som sikkert løser mange problemstillinger, før de bliver til en kommunal opgave. At de gider, tror vi, især skyldes det fællesskab, som de frivillige får i tilgift. Ikke kun den frivillige gerning i sig selv..
  • Der gøres økonomiske betragtninger over vores værdi som borgere. Vi inddeles i forskellige ressourcekategorier. Det er vi ikke så glade for. Vi mener at dem, som på et tidspunkt regnes for minusser, samtidig kan være meget givende plusser på andre måder. Og at vi hele tiden også skal have øje for at der kan vandres imellem kategorierne.
  • Vi studser over tankegangen om at ressourcestærke familier skal komme hertil og skabe det økonomiske grundlag for kommunens økonomi og fremdrift. Det synes vi ikke bør stå alene. Man kan også nå målet ved at arbejde på at gøre de knapt så ressourcestærke, som allerede bor her, stærkere. Vi synes at kommunen skal være god for os, der bor her. Så er den nok også værd at flytte til.
  • Med hensyn til bosætning kommer det til at handle lidt for meget om det umiddelbart attraktive, nemlig Sorø by og Frederiksberg. Hvis bosætningskampagnen kun retter sig mod at tiltrække dem, der vælger mellem Sorø by eller en anden hovedstadsforstad, så risikerer vi at vi slet ikke får fat i den målgruppe, som kunne synes det ville være godt at bo andre steder i kommunen, endda ude på landet. Det som landet kan tilbyde rummer nogle særlige kvaliteter, lys, luft, ro, plads og natur og den indsats, som skal gøres, skal målrettes dem, som vil foretrække disse særlige kvaliteter.
  • Det med at løfte landdistrikterne og gøre dem bosætningsvenlige er vigtigt. Faktisk handler det måske mere om at gøre det leveværdig for alle, end at bruge ressourcer på at tiltrække folk. Det nævnes i UPSen at vi i kommunen er åbne overfor alternative boformer. Særligt ude på landet er de andre boformer relevante, f-eks. kollektiver, økolandsbyer, storparceller med mulighed for dyrehold, storparceller med mulighed for erhverv. Men der er mange problemer, der skal ryddes af vejen, før disse muligheder realiseres. Her kræver det mere end åbenhed, der skal gøres en aktiv indsats fra kommunens side.
  • En måde at styrke lokalsamfundene på er at udvide mulighederne for nærdemokrati.
  • Og sikre god infrastruktur – alt fra cykelstier, kollektiv transport til net dækning.
  • Strategien er "båret af vækst og fremdrift", som det hedder i præsentationen. Det er vi i enhedslisten ikke så vilde med! Der må gerne ske en erhvervsudvikling. Og det er fint, hvis der er fokus på at skabe arbejdspladser og få flere i job. Så langt er vi med. Men flere arbejdspladser behøver ikke kobles til at skulle afkaste større kapital.
  • Balance, økologi og klimahensyn er de vigtigste parametre, og det, vi mener der skal styres efter. De er ikke fraværende i UPS'en, men for os i enhedslisten er det vigtigt at sige at disse er afgørende. Ikke kun en bekvemmelighed..